Smiðjan
Audio guide
Fo
Nærum allar bygdir høvdu eina ella fleiri smiðjur. Her bar til at smíða ymiskt úr jarni, sum brúk var fyri í á gørðunum og í bygdini, t.d. naglar, hestaskógvar, hongsl og annað.
Inni í smiðjuni síggja vit amboltin mitt á gólvinum, og aftanfyri eldstaðin síggja vit blásibjølgin.
Blásibjølgurin varð brúktur til at fáa meira luft inn í eldin, so eldurin gjørdist heitari. Smiðurin helt jarnið, sum smíðast skuldi, inni í eldinum við longum tongum. Táið jarnið var reyðgløðandi, tók hann tað úr eldinum og legði tað á amboltin at smíða. Hann kundi leggja jarnið aftur í eldin fleiri ferðir, um tað kólnaði ov nógv.
Kolið, sum var í eldinum, varð innflutt úr útlandinum sjálvt um kol hevur verðið høgt í Føroyum í fleiri øldir. Føroyska kolið er gott til hita, matgerð og annað gerandis brúk, men ger ikki nóg heitan eld, sum smiðirnir hava tørv á.
En
Most villages had at least one smithy. Here they could forge various things in iron that were needed on the farms and in the villages, such as nails, horse shoes, hinges et cetera. Inside the smithy you can see the anvil in the middle of the room, and behind the fireplace you can see the bellows. The bellows was used to blow more air into the fire to make it warmer. The blacksmith would hold the iron in the fire using long tongs. When the iron was red-hot, he would take it out of the fire and put it on the anvil in order to shape it. He could put the iron back into the fire several times if it cooled. The coal used in the fire was imported even though coal has been mined in the Faroe Islands for centuries. The Faroese coal is good for heating, cooking and other everyday purposes, but the coal does not give the fire the temperatures that the blacksmith needs
Dk
Næsten alle bygder havde en eller flere smedjer. Her foregik der forskelligt smedearbejde, hvor man fremstillede genstande, som man havde brug for på gårdene og i bygden, eksempelvis søm, hestesko, hængsler o.a.
Inde i smedjen ser vi ambolten midt på gulvet og bag ved ildstedet kan vi se blæsebælgen, der blev brugt til at blæse luft i ilden for at holde liv i den. Smeden holdt et stykke jern inde i flammen med en lang tang. Da jernet var rødglødende, blev det placeret på ambolten for at blive smedet. Smeden kunne gentage processen flere gange, dersom det var nødvendigt.
Kullet, som blev brugt til afbrænding, blev importeret fra udlandet, selv om man har brudt kul på Færøerne i flere århundreder. Det færøske kul fungerer godt til varme, madlavning og hverdagsbrug, men producerer ikke ild, der er tilstrækkelig varm til smedjearbejde.
De
In fast allen Ortschaften befanden sich eine oder mehrere Schmieden. Hier wurden unterschiedliche Dinge aus Eisen geschmiedet, die im Garten und im Dorf gebraucht wurden, wie zum Beispiel Nägel, Hufeisen, Scharniere und anderes.
Im Inneren der Schmiede sehen wir den Amboss mitten im Fussboden und den Blasebalg hinter der Feuerstelle. Mit dem Blasebalg wurde Luft ins Feuer geblasen, um es heisser zu machen. Der Schmied hielt das Eisen, das geschmiedet werden sollte, an einer langen Zange ins Feuer. Sobald das Eisen rot glühte, holte er es aus dem Feuer und legte es zum Schmieden auf den Amboss. Falls das Eisen dabei zu sehr auskühlte, konnte es wieder ins Feuer zurück gelegt werden.
Die Kohle für das Feuer wurde aus dem Ausland importiert, obwohl Kohle viele Jahrhunderte lang auf den Färöern abgebaut wurde. Die färöesische Kohle war gut geeignet zum Heizen, Kochen und anderem Alltagsgebrauch, aber konnte kein so heisses Feuer erzeugen wie es zum Schmieden gebraucht wurde.
